Botox er en af de mest velkendte former for plastikkirurgi, og nok også en af de første, som folk har hørt om. Der er nogle som er en smule skræmt af botox, men hvis man gør det rigtigt, så kan det hjælpe med at fremme ens naturlige skønhed. Botox er et oprenset toxin, som er sikkert at bruge i kroppen. Her kan du læse mere om, hvad botox er, og hvordan det virker?
Botox er egentlig blot det mest kendte produkt som indeholder stoffet Botulinum Toxin Type A. Det er et stof som har været anvendt i mange år til at behandle muskelspasmer og i senere år også ansigtsrynker. Botox gør at musklerne ikke trækker sig sammen, og derfor får man en mere glat hud.
Hvordan fungerer botox?
Botox blev oprindeligt brugt til at hjælpe mod spastiske lammelser. Det virker ved at det går ind og forhindre et signal fra musklen, og på den måde begynder huden ikke at strække sig sammen. Fordi at huden slapper mere af, hjælper det med at få en pæn og glat overflade.
Botox virker kun lokalt, så det er kun der, hvor det bliver indsprøjtet, at huden kommer til at slappe af.
Hvor længe holder botox?
Mange af de mindre kosmetiske indgreb har kun en semi-permanent virkning. Det betyder, at det ikke er noget som holder resten af livet, og du skal som regel have lavet indgrebet igen, hvis du vil beholde virkningen. Botox fungerer på samme måde. Det er en midlertidig lammelse af stedet, hvor det bliver indsprøjtet. Når du får lavet indgrebet, så går der omkring 7-10 dage, før du kan se det endeligt resultat. Når du så kan se resultatet, så holder det mellem 3-6 måneder.
Hvor kan du få lavet botox?
Botox kan indsprøjtes mange steder, men det er mest populært i ansigtet til at fjerne rynker. Hvis du ikke vil have dine rynker fjernet helt, så kan du også bruge botox til blot at reducere dem en smule. Fordi botox går ind og lammer dine muskler, så kan du faktisk ikke trække dem sammen, imens botox’en stadig har effekt. Det betyder, at du skal passe på med at få lavet for meget på samme tid, da det godt kan ende med at se meget unaturligt ud, hvis dit ansigt slet ikke kan bevæge sig. Du kan også bruge botox til andre ting på kroppen. Der er også mange som bruger botox til at mindske mængden af sved. Det kan være, at du er træt af våde armhuler eller hænder. Her bruges botox til at forhindre sveden i at komme ud til hudens overflade. Her holder det omkring 7 måneder, inden du skal lave behandlingen igen.